SURPRISE!

AboutMe“Det der med at bygge noget op og smide hele lortet væk for derefter at starte forfra, er for længst blevet en notorisk del af mit liv i tyverne. At tænke “Nu er den der!”, for derefter at nå til den konklusion, at dét var den hvertfald ikke – det har været essensen af mine hidtil knapt fem som ikke-teenger. Jeg har kastet mig ud i jobs og relationer, og fortalt mig selv og min omverden, at denne gang er det rigtigt. Med løgn på. Eller, jeg har jo ikke vidst, at det var løgn, før jeg ligesom… Vidste det.”

NY BLOG HER: WWW.WHIMSYAGOGO.COM

Hvis det gør hende glad…

IfItMakesHerHappy

Velkommen til den fremragende logik, der hersker i mit sind og én af de største løgne, jeg på bedragerisk vis fortæller mig selv i min søgen på mening med tilværelsen: hvis det gør hende lykkelig, må det også kunne gøre mig lykkelig. Og her taler jeg naturligvis ikke om at indgå en koldblodig jagt på en anden kvindes kæreste eller række tværs ind over bordet og spidde min gaffel i hendes Chévre chaud. Nej, jeg taler om at nærstudere hendes liv, spotte de ting, der tilsyneladende bidrager til – eller endnu bedre: er direkte årsag til – hendes lykke, og derefter forsøge at lave en decideret copy/paste til mit eget liv i håb om selv at opnå det samme – i håb om at opnå lykke, ganske enkelt.

Det er naturligvis uholdbart og spild af energi, men det er et gennemgående træk for min personlighedstype, og det er faktisk en skidesvær vane at bryde ud af. Jeg er, per definition, bedre til at få øje på, hvad der giver mening for andre mennesker, end hvad der giver mening for mig – jeg er bedre til at skue udad end indad, om man vil. Af samme årsag har jeg selv, og alle omkring mig, måtte være vidne til min kluntede dans igennem utallige mere eller mindre vellykkede faser af mit liv, hvor jeg, fuld af forventning og håb, har taget ufortrødent hovedspring ud i nye idéer og projekter, som jeg hurtigt har måtte lægge på hylden igen. ikke fordi det nødvendigvis er fejlet, men fordi interessen ganske enkelt ikke har været stor nok, og udbyttet, målt på lykke-skalaen, heller ikke været sønderligt tilfredsstillende  – det har jo desværre alt for sjældent taget udgangspunkt i mine egne impulser, men derimod i noget jeg har set en anden kvinde have succes med at finde glæde i. Intentionen er god nok (klap dig selv på skulderen, Michella), men effekten udebliver af helt indlysende grunde.

Blandt andet har jeg af flere omgange fundet mig selv stødsvedende og komplet selvdestruktiv på et løbebånd i FitnessDK, fordi jeg har fulgt en eller ande storsmilende, Nike-fanatisk, fitnessbesat personlig træner på Instagram, der ser ud til at have fundet ind til selve meningen med livet et sted midt imellem jump-squats og smoothiebowls. Virkelig godt for hende. Duede det for mig? Nej. Blev jeg lykkelig? Nej – nærmere det modsatte.

Jeg har også forsøgt mig med en mere alternativ “mærk dig selv”-tilgang til livet efter mit møde – og kortvarige venskab – med en clairvoyantstuderende, karismatisk, nomerolog-navngivet pige for nogle år siden. For en fredfyldt stund havde jeg således min daglige gang i Helsam, badede min hud i frisk aloe vera hver aften inden sengetid, satte tid af til at meditere dagligt og indtog ukontrollable mængder af urtebaserede kosttilskud. Duede det for mig? Næ. Blev jeg lykkelig? Heller ikke.

Ej at forglemme har der også været en lang periode i mit liv, hvor jeg har sat et stort lighedstegn mellem min egen lykke og min materielle rigdom – det største selvbedrag af dem alle. Jeg har set andre kvinder købe sig til imidlertidig lykke, og jeg har forsøgt det samme. Jeg har kastet mine penge direkte i nakken på enhver, der kunne sælge mig en lille bid af meningen med livet (helst i ægte læder og formet som en taske – eller et par sko), og jeg har følt mig et skridt tættere på evig, permanent lykke for hver gang, jeg har beriget mit liv med endnu en materiel uundværlighed. Det har kostet mig mange arbejdstimer at finansiere sådan en livsstil, og regnskabet er aldrig helt gået op på bundlinjen – den lykkefølelse det giver mig at smide 6.000 kr. efter en Céline-taske varer ikke en brøkdel af den tid, det har taget mig at spare op til den (jeg er ikke matematiker, but something seems NOT right). Duede det for mig? Nej. Blev jeg lykkelig? Nej. Slet ikke.

Jeg undlader flere eksempler i dette indlæg, men tro mig – jeg kunne blive ved!

Jeg er så småt ved at have gjort det klart for mig selv, at det, der virker for hende på Instagram eller hende i min venindegruppe ikke nødvendigvis virker for mig på trods af, at jeg inderligt ville ønske, det gjorde. Det lyder måske som en helt banal erkendelse, men den har slet ikke været så ligetil for mig – og det er den stadig ikke. Yoga og veganisme kan stadig føles som mit kald i livet, når min megaseje kollega snakker varmt om det. Det samme kan journalistuddannelsen i et splitsekund, når jeg beundrer Sillewho og hendes åbenlyse skriftlige talenter. Men det er jo deres kald og ikke mit. Mit kald står slet ikke klart for mig – tværtimod – men jeg øver mig rigtig meget i at lytte efter det, og ikke at rette blikket mod andres liv i forsøget på at finde det deri.

20% på alt hos Asos

AsosRabat

AFFILIATE: 1. ASOS LOUNGE TUNIC I 2. C/MEO COLLECTIVE DRESS I 3. C/MEO COLLECTIVE BUTTON DRESS I 4. C/MEO COLLECTIVE TRENCH SHIRT I 5. ASOS DENIM MAXI DRESS I 6. FASHION UNION HALTERNECK DRESS I 7. C/MEO COLLECTIVE STRAP DRESS I 8. C/MEO COLLECTIVE TRENCH DRESS

Det er ikke just gået nogens næse forbi her i blogland, at ASOS netop nu kører et vanvittigt udsalg med 20% på hele deres sortiment – HELE sortimentet, blev der sagt! Jeg har derfor i en hulens fart fundet en række favoritter frem, som jeg med stor sandsynlighed kunne finde på at impulsshoppe i anledningen af den indbydende rabat. Skal i have noget med? Jeg synes virkelig, der er mange fine ting at komme efter!

MULES ON A BUDGET

BudgetMules

AFFILIATE: 1. TOPSHOP I 2. ZARA I 3. ASOS I 4. TOPSHOP I 5. VAGABOND

Et par mules med lav hæl står allerhøjest på min ønskeliste for de kommende sommermåneder, og jeg har efterhånden fået snævret feltet af budgetvenlige kandidater ned til de fem ovenstående modeller, som alle er vildt fine i min optik. Umiddelbart hælder jeg mest til at investere i par nr. 2 fra Zara, men jeg overvejer stadig, om det ville være bedre med bare tæer i sommervarmen – hvilket par kan i bedst lide?

EVIL EYES ON YOU

EvilEye3

Det grænser til det umulige ikke at blive fristet, når man tilbringer sine dage blandt de smukkeste smykker. I særdeleshed har det næsten bogstavelig talt kriblet i mine fingre, lige siden hvisk lancerede sin “Evil Eye”-kollektion for nogle uger siden, og nu har jeg langt om længe fået fingrene i de fine ørestikker.

Jeg valgte den helt enkle udgave i sølv, da jeg i højere grad tiltales af sølv i disse dage – jeg tror, jeg kommer til at lægge guld på hylden for en stund – og jeg er blevet så glad for dem allerede!

AFFILIATE: HVISK EVIL EYE EARRINGS 500,-

20% OFF ELLOS HOME

EllosRabat

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke ser mig for fin til at indrette mit hjem med diverse budgetvenlige fund. Faktisk er en stor del af min lejlighed indrettet med netop disse, og jeg synes det fungerer rigtig fint i kombination med mine mere unikke fund – det er balancen, der skaber den gode helhed. Derfor kigger jeg ofte i retningen af Ellos, som har et virkelig fornuftigt udvalg af budgetvenlig interior, når jeg savner lidt nyt liv på boligfronten. Den slags sker i særdeleshed for mig lige omkring denne tid, når foråret kommer, og jeg generelt føler trang til “noget nyt”. Kender i det?

Det er således et virkelig heldigt sammentræf, at Ellos netop nu kører -20% på hele deres Ellos Home boligsortiment! Jeg har selv de tre ovenstående ting i mit søgelys, og mon ikke jeg skal have klikket det sandfarvede hørsengesæt hjem?

AFFILIATE: 1. BLOOMINGVILLE VASE I 2. ELLOS HOME TÆPPE I 3. ELLOS HOME SENGESÆT

SE MIN LEJLIGHED

Home

Det er langt fra første gang, der er billeder af mit lille, ydmyge, 25kvm. hjem her på bloggen, men der sker jo lidt hele tiden – især er der sket lidt siden jeg havde en afstikker til Amager tidligere på året og efterfølgende er rykket tilbage i min egen lejlighed igen.

Jeg er fortsat virkelig glad for at leve på et begrænset antal kvadratmeter og finder virkelig stor tilfredsstillelse i at skulle holde mængden af ejendele på et minimum. Det giver mig en indre ro og følelse af frihed at være nødsaget til at skære alt det overflødige fra og udelukkende omgive mig med ting, der har en reel værdi for mig. Derfor er der også mange ting i mit hjem, der har en berettigelse i form af en særlig historie; en skål der har tilhørt min mormor, en stol jeg købte for min første rigtige løn, et maleri der i virkeligheden var kunstnerens skrald.

AFFILIATE: 1. ELLOS TÆPPE I 2. BLÅ PUDE (similar) I 3. LYSERØD PUDE (similar) I 4. SENGELAMPE I 5. SOFABORD I 6. SKRIVEBORD I

IN LOVE

JoshOlins

EDITORIAL: Vanessa Axente by Josh Olins for WSJ Magazine April 2015

Jeg bliver altid fascineret af, hvordan man kan forelske sig i stemninger og udtryk. Der kan opstå en uforklarlig, udefinerbar reaktion mellem det visuelle udtryk, øjet møder, og det indre følelsesliv – og det er netop, hvad der sker, når jeg ser på disse billeder. Stemningen, stylingen, omgivelserne, modellen. Det hele tiltaler mig i så høj en grad, at jeg helt instinktivt får lyst til at iføre mig lette klæder og hoppe på det næste fly mod Hawaii (hvor billedserien er skudt). At serien er fra April sidste år gør den absolut ikke mindre aktuel i min optik, og den taler direkte til mit rejselystne, eventyrsøgende hjerte – som i øvrigt snart drager afsted igen. Mere om det herinde snart!

WANNA WEAR: TIE TOP AND RIPPED JEANS

TieTopJeans

AFFILIATE: 1. MARQUES’ ALMEIDA I 2. JOSEPH I 3. SOPHIE BUHAI I 4. PHILIP LIM I 5. JIMMY CHOO

Vejret indbyder overhovedet ikke til det, men åh, hvor ville jeg gerne være iført ovenstående outfit i dag. Jeg er ret vild med de klassiske items i kombinations med skævere styles som for eksempel de rippede jeans og toppen med de små knuder – det giver et fint samlet udtryk, som jeg med glæde iførte mig på en lun sommerdag tilsat et par seje solbriller, solkysset hud og et stort smil!

HVORDAN FÅR JEG RÅD TIL AT REJSE?

RejsPåBudget

Hvis nogle af jer er ligeså forholdsvis uerfarne med at rejse, som jeg selv har været indtil for nyligt, så sidder i sikkert og undrer jer over, hvordan jeg har fundet plads i økonomien til pludselig at tage afsted, og om det ikke har været vanvittigt dyrt at rejse til både Afrika og Sri Lanka med blot nogle få måneders mellemrum. Det forstår jeg godt, hvis i gør. Jeg ville også selv have undret mig, hvis det ikke var fordi, jeg er blevet så meget klogere.

Jeg er naturligvis ikke blevet klogere ud af det blå, men har haft en kyndig vejleder ved min side, som har skubbet til mig og hjulpet mig med at se muligheder frem for begrænsninger – der er nemlig masser af muligheder, og man kan sagtens rejse uden at have en stor opsparing med i bagagen. Jeg har været så taknemmelig for at være blevet lokket ud af min comfort zone og afsted på eventyr, og jeg håber, at dette indlæg kan være behjælpelig med at skubbe lidt til jer også, hvis i går med samme drøm om at stikke af og udforske verden. I skal hvertfald have muligheden for at få et indblik i nogle af de “smutveje”, jeg benytter mig af, når jeg rejser på et forholdsvis beskedent budget. Måske det kan komme jer til gode?

BRUG AIRBNB: Dette punkt er naturligvis irrelevant for nogle af jer, men bor man et sted hvor det er muligt at leje ud, er det absolut værd at have med i overvejelserne – min ekskæreste og jeg lejede begge vores lejligheder ud, mens vi rejste, og det betalte flybilletterne tur/retur på begge rejser (Afrika og Sri Lanka). Flybilletter er ofte den største udgift, hvis man rejser som backpacker, så det er altså værd at tage med. Vi oprettede hver vores profil på Airbnb, og derfra var det faktisk rimelig nemt at finde lejere til perioden eller dele af den.

REJS PÅ SKÆVE TIDSPUNKTER: Det giver sig selv, at nogle måneder er billigere end andre at rejse i. Kig efter flybilletter på sider som Momondo, og gå efter de billige måneder, hvis du/i er fleksible ift. til tidspunkt for rejsen – husk dog at undersøge, hvordan vejrforholdene er på destinationen i den periode, i planlægger at afholde ferie. Det er IKKE fedt at være i Thailand i regntiden.

VÆLG DE BILLIGSTE FLYBILLETTER: Okay, den er komplet indlysende, men der hører altså lige et par gode råd med til dem, der er friske på mellemlandinger og lang ventetid i dødsyge lufthavne – den slags kan nemlig godt overleves, hvis blot man har nogle tricks i ærmet. Først og fremmest er det en god idé at have en lille lagenpose (det samme som en sovepose bare i lagenstof) og en pude med i bagagen, som kan bruges i overnatningssituationer. Der er ofte køligt i lufthavne pga. aircondition, så det kan blive en kold fornøjelse at overnatte, hvis man ikke er forberedt. Dernæst er det en rigtig god idé at huske både tandbørste, tandpasta og andet habengut, så man kan gøre sig natteklar og friske sig op igen om morgenen. Ørepropper er heller ikke en dårlig idé, da der altid er liv i en lufthavn, og det derfor godt kan blive problematisk at få nogle gode timers søvn uden. Og ja, søvn er den bedste måde at dræbe ventetiden på, så sats endelig på det, hvis der skal ventes i mange timer.

KØB EN GUIDEBOG OG BRUG DEN: Det kan godt virke som en irriterende udgift at skulle smide 200-300 kr. efter en guidebog inden afrejse, men den skal nok vise sig at blive alle pengene værd. Trust me. Vi har begge gange medbragt Lonely Planet-udgaven, og den har været guld værd, når vi har skulle finde billige hoteller/guest houses, spisesteder etc. Rejser man uden at have planlagt rejsen fuldstændigt hjemmefra – hvilket klart er det fedeste – er det rigtig vigtigt at have et analog guide ved hånden, når man står midt i ingenmandsland, uden Wifi og for eksempel skal forklare navnet på hotellet til en fremmed taxichauffør (i bogen står nemlig både adresse og telefonnummer på de fleste steder). Lonely Planet er også rigtig god at bladre igennem inden rejsen, så man kan læse lidt op på landet og kulturen samt danne sig et groft overblik over, hvilke ting man gerne vil se og opleve.

GØR DET SELV: Der findes rigtig mange rejser med pakkeløsninger, hvori der indgår både hotel og forskellige oplevelser/guided tours. Det er naturligvis en rigtig nem og bekvem løsning, men med alle de mellemled, der skal tjene på det, er det som oftest også en temmelig dyr én af slagsen. Derfor må jeg igen slå et slag for at drage afsted uden så meget andet end at have undersøgt tingene i grove træk, og så tage den derfra. Det forekommer måske en smule nervepirrende og satset, men i langt de fleste lande er man altså gearet til turisme på en helt anden måde end vi f.eks. er her i Danmark, og man vil opleve at lokalbefolkningen er virkelig hjælpsomme med langt de fleste ting. Når vi har rejst, har vi kunne spørge os frem til de fleste ting, og har på intet tidspunkt haft problemer med at komme afsted på de ture og få de oplevelser, vi havde sat os for hjemmefra (cage diving, whale watching, snorkling, fisketure etc.). Som regel er der mange om buddet, når det gælder guided tours, og man kan sagtens komme ind fra gaden og booke de forskellige aktiviteter samt forhandle lidt om prisen – især i Asien.  Alternativt kan man forsøge at booke på egen hånd via mail hjemmefra, hvis man ved hvilke dage, man gerne vil de forskellige ting – hajdykket bookede jeg f.eks. på forhånd via mail, inden vi rejste til Sydafrika.

LÆR AT FORHANDLE OM PRISEN: I mange lande er det helt normalt, at de lokale vil forsøge at presse ekstra penge ud af dig, hvis du kommer dertil som hvid turist. Sådan er det bare. Det er dog ikke ensbetydende med, at du ikke kan presse dem lidt den anden vej, og oftest er der en del at komme efter, hvis bare man er vedholdende. Især i Asien og steder i Afrika er det helt i orden at forhandle om prisen, og hvis du i forvejen har undersøgt, hvad tingene bør koste, har du et rigtig stærkt kort på hånden. Prøv derfor at læse lidt op på de lokale priser på nettet – der er mange, der deler deres erfaringer. Alternativt kan du referere til den pris, der står angivet i Lonely Planet (der står som oftest pris på de forskellige hoteller, spisesteder etc.). Dén kan de ikke løbe fra.

SPIS SOM DE LOKALE: Læg din vestlige sarthed til side for en stund, og gå på opdagelse i gadekøkkener og små snuskede caféer (eventuelt med en stoppille i rejseapoteket). Nej, det ser ikke altid indbydende ud, men det kan smage helt fantastisk, og det er som oftest virkelig billigt! Desuden mister du en stor del af autenciteten, hvis du holder dig til de finere hotelrestauranter og amerikanske kæder som KFC og Pizza Hut (dem kan du finde stort set alle steder) – det er ikke dér størstedelen af de lokale spiser.

SPAR PENGE PÅ OVERNATNINGERNE: Når jeg rejser, er nætterne absolut laveste prioriteret – det handler vitterligt bare om at finde en udemærket seng, hvor jeg kan hvile kroppen. Derfor går jeg udelukkende efter de budgetvenlige steder, der er listet i Lonely Planet (alt er inddelt i budget, mid-range og high price), når jeg skal vælge et sted at tilbringe natten, og det er som oftest nogle helt fine steder, jer er endt. Faktisk er jeg aldrig endt et sted, hvor jeg nægtede at overnatte, og jeg er ellers enormt sart med f.eks. kryb. Det kan derfor sagtens anbefales at vælge budgetvenlige alternativer, når der skal overnattes, og i stedet smide pengene efter sjove oplevelser – eller ganske enkelt bare spare dem, hvis man rejser på et meget stramt budget.

Og hvad har det så kostet mig at rejse, når alle ovenstående rejsehacks er taget i brug? Både Afrika og Sri Lanka løb samlet set op i omegnen af 7.000-8.000,- pr. rejse, og hvis i spørger mig, er det egentlig et nogenlunde overskueligt beløb taget i betragtning, hvad man får for pengene – man føler sig jo rigere, når man kommer hjem fra sådan nogle rejser!

Jeg håber, at nogle af jer kan få gavn af de forskellige råd – om ikke alle så nogle af dem. Det er også tilladt at spørge løs i kommentarfeltet, hvis der er noget specifikt, man ønsker svar på. Jeg skal forsøge at hjælpe efter allerbedste evne.

God rejselyst for dælen – se at komme afsted!

SOMMERFAVORITER MED RABAT

BooztRabat

AFFILIATE: 1. FILIPPA K I 2. VAGABOND I 3. PILGRIM I 4. RAY-BAN

Nu skal det handle om to ting, jeg elsker: sommer og rabat. Efter min indre globetrotter for alvor har udfoldet sig, har jeg fået blod på tanden og tænker næsten konstant på lune, eksotiske destinationer. På dage som denne, hvor solen står højt over de københavnske tagrygge og strømmer ind ad min terassedør, er jeg dog ganske tilfreds med blot at være herhjemme, og kan sagtens smage den danske sommer tilpas meget til, at lægge mine rejsedrømme lidt på hylden for en stund. I stedet bruger jeg min søndag på at drømme om klæder til min sommergarderobe, og det passer jo så smukt sammen med, at Boozt netop i dag kører en vanvittig rabat med 20% på ALT!

Jeg har udset mig de fire ovenstående sager, og satser på at klikke det hele hjem inden dagen er omme. Skal i have noget?

2 X NEUTRALS

2xneutrals

AFFILIATE: NEON ROSE TOP 271,- I ASOS WRAP DRESS 456,-

Jeg faldt over disse to fine, sommerlige klæder på ASOS tidligere i dag, og det kribler stadig i mine fingre for at klikke begge dele hjem. Toppen ville gøre sig perfekt med et par hvide jeans og sæsonens slides, og kjolen ville ligeledes være fin med et par flade sandaler og en enkle sølvsmykker – jeg ville sågar bruge den ind i efteråret med en tynd rullekravetrøje under.